Avl  €  Hunde  €  Hvalpe  €  Links  €  Galleri  €  Gæstebog  €  Forside
Nyheder
En dejlig dreng har brug for nyt hjem.12-02-2010

Quintin som skal omplaceres er en af Coyas gode lege kammerater, han er en glad dreng med masser af overskud, han er utrolig venlig overfor mennesker, både nye han møder og os han kender, får også en kæmpehilsetur når vi mødes.

 

På stambogen er hans fulde navn, Duchesse Danells Quintin of Fuego.

Jeg håber at der kan findes et hjem til Quintin med masser af tid til ham, han kræver ikke meget men han fortjener en masse :)

Quintin har trænet lydighed i både SBH og Rottweilerklubben.


Quintin er IKKE glad for glatte gulve, han lever med det idag, men det er bestemt ikke noget han bryder sig om.


Her er hans ejers egne ord om ham.

Vi skal desværre af med vores skønne vuf. En dejlig tervueren han på 3½ år, som har fulgt os i tykt og tyndt og som er lige så god som dagen er lang. Han trives ikke hos os, et lille barn og fuldtidsjobs for os begge kræver simpelthen så meget at der ikke er nok opmærksomhed og stimuli til vores dejlige dreng. Vi får desværre ikke gået de ture som han elsker og fortjener. Som sagt bor han lige pt sammen med et lille barn på 7½ mdr, og hun kan gøre ALT ved ham, lige nu er det sjovt at hive ham ret voldsomt i pelsen, det siger han ikke noget til, før vi går ind og stopper det.

Han er som sagt 3½ år, han kan være alene hjemme uden problemer. Han elsker at nusse og ligge i sofaen eller hvor der nu er noget blødt og dejlig mad. Han er en stor fortaler for meget motion og træning, elsker sine gåture, og de må gerne være lange. Han er lydig og nem i de fleste henseender, han gør end ikke af ringeklokken. Han er nem at have med ude og han kan sagtens finde ud af det med andre hunde eller generelt andre dyr, for den sags skyld Han trækker dog ret voldsomt i snoren når man går tur, men vi er sikre på at det ”show” stopper når han kommer ud at gå reglmæssigt. Han trækker f.eks kun nu på vej ud, på vej hjem er det intet. Han er sygeforsikret samt øretatoveret
  Nyheder
  Nyhedsarkiv
Send os en mailTil forsiden